Åben: 07:40 – 17:00
Mandag
07:40 – 17:00
Tirsdag
07:40 – 18:00
Onsdag
07:00 – 17:30
Torsdag
07:00 – 18:00
Fredag
07:40 – 16:00
Lørdag
Lukket
Søndag
Lukket

Tandkirurgi

Det er vigtigt for os, at du kan mærke, at du er i gode hænder, så selv tandkirurgi kan blive en positiv oplevelse. Vores dygtige medarbejder, Mette Marcussen, er vores ansvarlige for tandkirurgi, og har stor erfaring fra hospitaler og masser af timer ved tandlægestolen.

Under behandlingen fortæller tandlægen gerne, hvad der sker undervejs. Men vil du hellere høre mindre snak og blot slappe af, så er dét det rigtige. Derfor vil vi, inden behandlingen går i gang, tale om, hvad der gør dig tryg - det giver det bedste resultat. På denne måde vil vi tilpasse vores tandkirurgi, så du kan føle dig tryg og veltilpas. Dette gør det ikke bare mere behageligt for dig, men også for os. Vores primære mål er nemlig at yde tandkirurgi af højeste kvalitet samtidig med, at patienten føler det er så behagelig en oplevelse som mulig.

Tandkirurgi skal foretages af kyndige og erfarne. Som tidligere hospitalsansat specialtandlæge i tandkirurgi har Mette Marcussen stor erfaring indenfor området, hvilket gør, at du som patient er i de bedste hænder. Derfor kan du trygt læne dig tilbage i tandlægestolen. Alt vil blive gjort på baggrund af den nyeste viden på området for at sikre det bedst mulige resultat. Mette fortæller gerne, hvad hun gør undervejs, og det er tilladt at stille alle de spørgsmål, man har lyst til - der findes ingen dumme spørgsmål.

Uanset om du har brug for at få fjernet en visdomstand, en cyste eller en rodspids ifm. en rodspidsbetændelse, eller andet, er vi klar til at hjælpe dig. Vi foretager nemlig stort set alle typer tandkirurgi. Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for et tandkirurgisk indgreb, eller har mistanke om, at ikke alt i din mund er, som det skal være. Så tager vi en uforpligtende samtale om hvad der er galt, og hvad vi kan tilbyde dig.